Jeg har en idé om at det er et must for samtlige blogs at have et: "Jeg har været væk.. Alt for længe"-indlæg, så nu får I altså også mit besyv i den retning.
Jeg har i et par uger tænkt på at jeg nok hellere måtte få blogget, men nogle gange er der bare super langt mellem tanke og handling. I de fleste tilfælde er der faktisk endnu længere fra beslutning til handling..
Jeg har tænkt, og tænkt, men tanker skaber ikke ny handling, tilgengæld skaber ny handling også ny tankegang. Så nu handler jeg..
"Traditionen" tro, starter vi med musik.
I dag er det ikke blot et nummer, men et helt album der fortæller lidt om hvor jeg er lige nu..
Jeg har en dejlig indre ro, på trods af at jeg nu kører på anden uge, uden en egentlig fridag.. Altså en hel dag dedikeret til Netflix og sofa-afslapning. Sådan nogle dage har jeg ellers normalt brug for, for lige at få hvilepulsen ned under 260.. - MEN! der er styr på tingene, så selvom dagene flyder sammen, og tiden flyver afsted, er det hele sgu ret godt.
Musikken jeg har valgt kommer fra Manu Chao. Han bærer til daglig der borgerlige navn; Jose-Manuel Thomas Arthur Chao (gæt hvem der havde problemer i børnehaveklassen..). Manu Chao er født i Paris i 1961 af spanske forældre fra hhv. Baskien og Galicien - Hans forældre flygtede under Francos diktatur.
Manu Chao har derfor både spanske og franske influenter, og hans musik er derfor også primært på enten spansk, eller fransk.. Det sker dog at han laver engelske sange, men melodierne er altid inspireret af det latin-amerikanske. Og det er pisse godt, energifyldt og kan lokke enhver Doven-Robert til hoftevrik og nikken med hovedet.
Albummet hedder Clandestino, og er fra 1998. Det kan findes på følgende youtube link:
NU bliver det spændende.. Måske.
Jeg har siden sidste indlæg lavet helt tosset mange ting, primært ting der ville få dig til at falde i søvn, som almindelig skolegang, arbejde, fisketure, fødselsdage, sølvbryllup osv.
Jeg var som tidligere beskrevet til innovations-camp i Næstved, og ved du hvad?
Det var sindssygt fedt! Jeg mødte nogle super fede mennesker, med store ambitioner som jeg selv. Vi fik en idé, og arbejdede gennem to dage med denne, og afsluttede med at pitche vores idé foran et dommerpanel. Vi vandt desværre ikke, men tabte til en meget værdig modstander.
Vi blev dog rost, og spørgsmålene til projektet var få.
Vi har derfor besluttet os for at arbejde videre med idéen, og deltager derfor i Danish Entrepreneuership Awards den 20. november i Fredericia. - Denne gang taber vi ikke!
Jeg glæder mig som et lille barn, og ser frem til en dag med gode mennesker, fed sparring og udfordringer ud over det sædvanlige.
I morgen holder jeg oplæg for min klasse om opmærksomhed, og hvad der sker når den ikke er tilstede - Jeg skal se om jeg får fem minutter til at blogge mit oplæg, jeg synes selv at det er ret godt, og har i virkeligheden selv lært af at fordybe mig i emnet.
Jeg vil forsøge at finde lidt mere tid til at blogge, for jeg synes egentlig det er lidt fedt.
Overskriften vender vi tilbage til. Vi skal nemlig først se på lidt musik..
Jeg har siden mandag ligget med influenza, og er ret medtaget. I går sagde termometeret 38,6, og jeg havde det mest af alt som æblegrød der havde været igennem tarmsystemet på et større kreatur. Der er en smule bedring i dag, men rask er jeg sgu ikke.. Det er altid noget at erhvervsret er aflyst i morgen.
Jeg vil gerne slå et slag for rendyrket hiphop, altså hiphop uden guldkæder, brede fælge, promiskuøse kvinder og våben. Jeg har en kæmpe kærlighed til denne form for hiphop, og jeg kunne i flæng nævne 40-50 kunstnere, som jeg mener burde være en del af alles pladesamling.
Et dj-kollektiv der er fuldstændig uundværligt i enhver pladesamling er; Chinese Man. Chinese Man er et dj-kolletiv fra Aix-en-provence, Franking, og består af hhv. Ze Mateo, Dj Marseille, High Ku & SLY. Det er mere eller mindre den franske version af vores; Den Sorte Skole.
De sampler afsindig meget gammel musik, og tilsætter tunge bas-sekvenser, ny lyrik og åbenbart også tryllestøv, for er der noget de kan, er det at trylle med musikken. De har naturligvis også samplet dagens nummer, "Washington Square", eller rettere.. De har samplet, et sample. Jeg vil nu vise jer vejen fra det originale, til samplet, til Chinese mans endelige nummer.
Village Stompers: Washington Square (1963)
James Last: Washington Square (1970)
Chinese Man: Washington Square ft. Bionic Man Sound (2007)
Jeg synes det er fantastisk at se, hvordan musik kan udvikle sig fra et Jazz nummer, med fuld skrald på banjoen, til at blive et usandsynligt velproduceret hiphop nummer. Jeg elsker det. Hvis Chinese Man har fanget din intersse, så synes jeg at du skal købe deres skiver, du bliver IKKE skuffet!
Nå.. What is SUP?
SUP er en forkortelse for Start-up programme. Og hvad så? SUP er startet af Fonden for entrepenørskab, og er et program for unge iværksættere, eller potentielle iværksættere, programmet indeholder forskellige elementer, men blandt andet en innovationscamp, forskellige konkurrencer, muligheden for at netværke med en masse ligesindede osv. osv. osv.
Jeg har gennem min underviser, tilmeldt mig dette program. Som tidligere skrevet, vil jeg være min egen chef, og jeg tager i mod alt hvad jeg kan få, for at opbygge kompetencerne til det. Jeg er klar over at man "bare" skal springe ud i det, men jeg foretrækker altså at have en faldskærm på, inden at jeg springer ud af en flyver. Sådan er jeg bare.
I forbindelse med SUP, skal jeg på innovationscamp den 25.-26., og jeg glæder mig helt vildt, jeg tror det bliver super spændende, og glæder mig til at se hvor mange der rent faktisk deltager, og naturligvis hvor mange fra min klasse der deltager.
Hvis du vil læse mere om SUP, kan du finde mere på Fonden for entreprenørskab, under fanebladet programmer.
Jeg har taget en beslutning for min blog. Den skal akkompagneres af musik.
Mest fordi musik betyder afsindigt meget for mig, men også for at give dig som læser et lille indblik i i mit humør i den skrivende stund.
Nummeret jeg har sat på afspilleren lige nu, er desværre ikke fra min barn- eller ungdom, der er jeg en tand for ung. Rent musikalsk er jeg født to årtier for sent. Jeg er opvokset med at min far skruede ekstra højt op for Pink Floyd, Led Zeppelin, Dire Straits osv. min mor derimod, spillede ofte Thomas Helmig, Dodo and the dodos, Hanne Boel og hvad der ellers måtte høre til.
Det har i virkeligheden lært mig at elske næsten al musik, med enkelte undtagelser, og det er jeg dem dybt taknemmelig for. For er der noget der kan bringe mennesker sammen, er det musik, og ikke nok med det, så kan musik ændre på folks humør.. Det kan alkohol også, meeeeeen, uden at være læge, vil jeg drage den påstand at musikken på længere sigt er bedre.
Inden jeg får sovset mig ud i så lang en snak, at jeg ikke kan huske hvad jeg i virkeligheden ville skrive om, kommer her dette indlægs musikalske inspiration:
The Bee Gees "More than a woman". Et super velproduceret nummer, med en fantastisk vokal. På en regnfuld september aften er det svært ikke at rokke med når man sætter det nummer på. Er du så uheldig, at Bee Gees ikke er en del af din pladesamling, så får du hermed et link:
Nå.. Jeg skal tilbage til den egentlige pointe med indlægget.
Iværk&Vækst messe anno 2014. En messe for iværksættere, en kilde til inspiration, en samling af mennesker med samme mål, men tusind forskellige veje. Det havde jeg i hvert fald håbet på.
Jeg synes at jeg gik ind til det med åbent sind, men jeg måtte desværre sande at de 9/10 udstillere, udelukkende var der for at skaffe nye kunder. Udmærket, taget i betragtning at jeg læser markedsføring, men jeg havde nok håbet på at siden iværksætteri var en del af navnet, at det også havde indeholdt noget mere i den boldgade.
Jeg måtte sande at iværksætterene på denne messe, var store drenge, som allerede havde opbygget en stor virksomhed, og i virkeligheden havde bevæget sig langt væk fra hvad det vil sige at være nyopstartet, og hvad det indeholder. Keep it simple ånden var ikke tilstede, og de virksomheder der var repræsenteret havde bare smidt salgskonsulenterne på gaden.
For at få noget ud af messen, var jeg nødt til at ændre min indstilling, og mine forventninger.
Så i stedet for at være den nysgerrige potentielle iværksætter, var jeg i stedet sælgeren der er ved at læse markedsføring. Min indgangsvinkel skulle være at se på hvad der fungerer, og hvad der absolut IKKE fungerer, samt lytte til de mennesker der er 10.000 fejl rigere end mig.
Eric Edmeades var hovedtaler. Jeg tænkte at det var et oplagt valg, da manden er hamrende dygtig. Han fik hurtigt fyret op under publikum med underholdende historier, og rig erfaring fra sit, om noget, succesfulde liv.
Her stopper min begejstring så også.. Manden er dygtig, ingen tvivl om det, men det var en motivationstale. Hans gyldne opskrift på succes er samme historie man har hørt tusinde gange før, den var bare skrevet af en ny gulddreng.
Der var sikkert en masse der kunne bruge hans råd, men det her var en ting, der for mig, ikke fungerede. Jeg ville ønske, at de havde haft fat på branchefolk der virkelig havde opfundet den dybe tallerken. Eksempelvis Georg Lois.. Manden der er grunden til at jeg vil arbejde med marketing, men hvem vil dog ikke se deres idol på en scene. Ham vender jeg helt sikkert tilbage til, men han fortjener sit helt eget indlæg.
En ting der tilgengæld helt sikkert fungerede var gratis udskænkning af fadøl. Jeg lavede en kort rundspørge blandt mine klassekammerater, ALLE nævnte denne stand som det første de huskede fra messen. Er det på grund af øllen? Eller det, at det var en kendis der stod for udskænkningen? Det tror jeg ikke.. Vi var kun tre der havde drukket den fadøl, og kun to af os kunne huske navnet på b-liste kendissen bag ankeret.
Jeg tror grunden til at vi huskede standen, var fordi de netop ikke gjorde som alle andre.
Firmaet bag denne gimmick var; lejenregnskabschef.dk
Alle andre havde sendt salgspersonalet, de havde sendt Brian Lykke med fynske fadbamser.. Folk huskede dem, og det er i virkeligheden pointen med markedsføring.
Hvis jeg en dag står og mangler en regnskabskyndig (foruden mig selv), så ved jeg da godt hvem jeg tænker på først.
Et firma der meget gerne ville snakke med mig, hedder E-conomic. Et online regnskabsprogram, som har bordet markedet på et super uheldigt tidspunkt. De har opnået en vis succes, men de knokler noget ud af bukserne for at holde trit med Dinero, en gratis pendant, som har vundet stort indhug i markedet, især hos de små, nyopstartede virksomheder, altså samme målgruppe som E-conomic.
Næste speaker jeg hørte, var Uffe Just, og det gjorde jeg ikke særlig længe. Uffe har tidligere være medejer af marketings bureauet Just/Kidde, som de fleste nok husker for at gå fuldstændigt bankerot tilbage i 07/08.. Et underskud på fire millioner, og nu står manden og belærer os om hvordan man skal markedsføre sig selv.. Jeg er klar over at jo flere virksomheder man fejler med, desto bedre bliver man.. I USA.
Efter konkursbegæringen af Just/Kidde, åbnede Uffe Just og Carsten Kidde bureauet Society, som så også gik på røven, og nu sidder Uffe Just som CEO for Brand Universe, og er samtidig stifter af crowdfunded.dk. Uffe Just står på scenen, og snakker om at tilstedeværelsen på de sociale medier er super vigtigt, og det er her vi skal tiltrække en del af vores kunder, og jeg er helt enig.
Det fungerer bare ikke for ham selv, og hans metoder giver bagslag. Uffe Just er dygtig til at sælge sig selv, men ikke sit produkt. Brand Universe har i skrivende stund 1,786 "likes", og hans side geschæft crowdfunded.dk har 388 "likes", sidstnævnte side, er desuden nede, og har været det siden lanceringen, så hvor går det galt? Hvorfor står denne mand på scenen, og skal lære "grønne" iværksættere om SMM?
Jeg er ikke ekspert på marketing, men noget siger mig at 1,786 "likes" ikke kan betragtes som at have opnået nogen voldsom succes. Herre gud, der findes 16-årige piger, der har større fanskare, bare ved at blogge om make-up og give aways, måske skulle vi snakke med dem i stedet for?
Så.. Kom jeg vist også af med lidt galle.
Messen var en smule skuffende, men jeg fik da trods alt lidt med. Jeg lærte at man ikke skal slå på tromme for janteloven, men man skal også kende sine begrænsninger, og jeg fik bekræftet hvad jeg vidste i forvejen. Hvis du vil huskes, så gør noget ekstraordinært, ellers er du glemt i morgen.
Med dette sagt, vil jeg runde mit indlæg af. Den største inspirationskilde for mig, var et skilt vi passerede på vej væk fra caféen, hvor vi spiste frokost.
På skiltet stod "Life is uncertain, eat dessert first". Og ja.. Du skal fandeme nyde livet, og gøre de ting du har lyst til, inden det er for sent, det kunne blandt andet være at åbne den virksomhed.
Enhver der regelmæssigt læser en blog, vil på et eller andet tidspunkt støde på sætningen: "Hvor skal jeg starte..".
For at bryde med klichéen om at jeg ikke er så interessant, og gerne vil fremstå en smule ydmyg, så vælger jeg i stedet at bruge sætningen:
Her starter jeg!
Mit navn, som sidens adresse muligvis antyder, er Kenneth. Jeg er knap 25 år i skrivende stund, og jeg er ved at uddanne mig til markedsføringsøkonom. De fleste reaktioner jeg har fået på dette har været: "Nå, det lyder da spændende", det kombineret med at folk lignede nogen der snorksov inde bag øjnene.
Økonom.. Goddag man økseskaft, så skal du bare sidde og regne, og den slags.. Og ja, jeg skal regne en del, men det er absolut ikke det mit mål er. For mildest talt, finder jeg regning meget lidt interessant.
Markedsføringsøkonom uddannelsen, er baseret på at skabe muligheder for den studerende inden for; ikke kun marketing, men også kommunikation, ledelse og lovgivningen.
For tre år siden, fandt jeg mig selv siddende i en jobstilling som jeg ikke længere følte mig tilrette i. Jeg har ikke bedrevet meget andet end at arbejde siden jeg gik ud af niende klasse. Jeg har især arbejdet i Eventbranchen, og herunder primært som tekniker. Kabel-abe af første rang..
Det har været sjovt, udfordrende og ikke mindst spændende. Mit job som tekniker har bragt mig mange steder, det har givet mig mulighed for at møde nogle fantastiske mennesker, arbejde på nogle af de største koncerter, messer, udstillinger og events, ikke kun i Danmark, men også udenlands, men efter nogle år, begyndte det at blive meget rutinepræget, og en uheldig ansættelse gjorde at jeg besluttede mig for at jeg skulle lave noget som jeg ikke havde prøvet før, og som jeg syntes lød interessant.
Jeg grublede, søgte nogle åndssvage jobs, blev tilbudt en del af dem, og sprang så fra igen. Jeg stod i en situation hvor jeg gerne ville noget mere end bare at havne i endnu et rutinepræget job.
Jeg besluttede mig for at jeg skulle være min egen herre. Jeg skulle selv bestemme, og jeg skulle selv kunne udvikle og arbejde med mine idéer. Hvordan gør man det, når man ikke har nogen form for begreb om at drive en virksomhed?
Jeg fandt ud af at jeg ville uddanne mig, men med en niende klasse, var udsigterne til tre år i gymnasiet eller to år på HF ikke ligefrem tiltalende. Jeg tænkte at jeg da måtte kunne bruge min erhvervserfaring til noget, og det kunne jeg heldigvis.
Jeg tog derfor en HG Business (Fag på B niveau, der er tilsvarende andet år i gymnasiet) og med hhv. afsætning og virksomhedsøkonomi, var jeg klar til at komme videre. Jeg afsluttede HG Business i juni, 2014, med et gennemsnit på 11,71, og dermed uddannelsens højeste gennemsnit - Den havde jeg ikke set komme, men mine år på arbejdsmarkedet havde gjort at jeg var moden, seriøs og målbevidst omkring alt i mit liv, også når det kom til at uddanne mig.
Jeg kom ind på MAK 1. september 2014, og er nu ved at afslutte anden uge, og indtil videre har det givet mig blod på tanden, fagene er interessante, mine underviserer virker meget kompetente og jeg går i klasse med en flok meget motiverede mennesker. Det virker som at jeg har fundet mig en god plads i solen.
Bloggen her er en del af projekt "Online visibility", som vi blandt andet skal bruge som dokumentation. Derfor vil der komme endnu et indlæg i morgen, hvor vi alle er inviteret til Iværk&Vækst, en inværksættermesse i Øksnehallen, København.
Jeg glæder mig til at fortælle om min videre færd. Tak for din tid.
